FARVET HAVØRREDHAN
Gydedragt med brunlige og kraftigt gyldne nuancer. Mørk, næsten sort bug. Veludviklet kæbekrog.
Lystfiskeri efter havørred i Limfjorden begyndte efter anden verdenskrig. De første kystfiskere valgte pladser som Ertebølle, øen Fur og Næsbydale. Den store tradition vi oplever for kystfiskeri efter havørred i andre dele af Danmark, har man ikke ved Limfjorden, hvor der er tradition for å-fiskeri.
Havørredfangsterne ved Limfjorden består mest af fisk fra mindstemålet og op til 55-60 cm, d.v.s. 2-2.5 kilo. Men især i den vestlige del af Limfjorden landes lejlighedsvis fisk på 4-6 kilo. Gennem årene er der taget adskillige fisk på 5-7 kilo fra kysterne, med enkelte på op til 10 kilo. Alligevel ved man, at der næppe findes et farvand i Danmark, der gæstes af så mange store havørreder som Limfjorden - alle fiskene trækker op i vandløbene, hvor fisk på over 10 kilo ikke er ualmindelige.
Havørreden kommer i mange forklædninger, fra sølvblank torpedo til gyldenbrun. På nedenstående tegninger ses eksempler på de forskellige varianter.
Limfjorden er et stort spisekammer for havørreden i dens første leveår. Det menes, at havørrederne fra det tidspunkt, de vandrer ud fra vandløbene som smolt på 16-30 cm og til de vejer 2-2.5 kilo lever i havet, hvor de æder børsteorm, tanglopper, rejer, tobis, kutlinger, hundestejler, mysider og ålekvabbeyngel.
En Havørred vokser cirka 20 cm det første år, den opholder sig i saltvand. Når fiskene har opnået en vis vægt og størrelse vender de tilbage til de vandløb, hvor de voksede op. Det formodes, at langt de fleste havørreder vælger trækruten til Kattegat.
I de senere år er interessen for kystfiskeri været stadig stigende, hvilket skyldes større udsætninger, fjernelse af spærringer, restaureringer, som har resulteret i bedre fangster. Der er dog stadig milevide kyster, der aldrig ser en kystfisker og stadig så få kystfiskere, at man selv på toppladser kan gå i timer i højsæsonen uden at se andre fiskere.
Tegningerne af havørreder er venligst udlånt af Danmarks Sportsfiskerforbund. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for rent vand i vandløbene og dermed også bedre fiskeri i Limfjorden. Du kan læse mere på deres hjemmeside www.sportsfiskeren.dk
FARVET HAVØRREDHAN
Gydedragt med brunlige og kraftigt gyldne nuancer. Mørk, næsten sort bug. Veludviklet kæbekrog.
BLANK HAVØRREDHUN
Nystegen fra havet. Med blanke, løse skæl og helt blanke gællelåg. ingen kæbekrog.
FARVET HAVØRREDHUN
Gydedragt med grålige og gyldne nuancer. Trind, mørk bug og udstående gat. Ingen kæbekrog.
HAVØRRED EFTER GYDNING (NEDFALDSHAVØRRED)
Fra brunlige nuancer til helt blank. Halefinnen kan være slidt, og der kan forekomme svampeinfektioner. Stort hoved og mager krop.
Limfjorden er et stort spisekammer for havørreden i dens første leveår. Det menes, at havørrederne fra det tidspunkt, de vandrer ud fra vandløbene som smolt på 16-30 cm og til de vejer 2-2.5 kilo lever i havet, hvor de æder børsteorm, tanglopper, rejer, tobis, kutlinger, hundestejler, mysider og ålekvabbeyngel.
En Havørred vokser cirka 20 cm det første år, den opholder sig i saltvand. Når fiskene har opnået en vis vægt og størrelse vender de tilbage til de vandløb, hvor de voksede op. Det formodes, at langt de fleste havørreder vælger trækruten til Kattegat.
I de senere år er interessen for kystfiskeri været stadig stigende, hvilket skyldes større udsætninger, fjernelse af spærringer, restaureringer, som har resulteret i bedre fangster. Der er dog stadig milevide kyster, der aldrig ser en kystfisker og stadig så få kystfiskere, at man selv på toppladser kan gå i timer i højsæsonen uden at se andre fiskere.
Tegningerne af havørreder er venligst udlånt af Danmarks Sportsfiskerforbund. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for rent vand i vandløbene og dermed også bedre fiskeri i Limfjorden. Du kan læse mere på deres hjemmeside www.sportsfiskeren.dk